 | Først finder du et klippeark
som indeholder motiver du kunne tænke dig at lave. Start med nogle
der ikke ser alt for svære ud. |
 | Klip nu motiverne til det først kort ud. Selv foretrækker jeg at
klippe med en pincetsaks,
da den ligger godt i hånden og er nem at slippe igen. Man bliver ikke
så træt i fingrene af at bruge sådan en, som hvis man bruger en
alm. saks eller bruger en skærekniv. |
 | Nu skal du så vælge dit kort
eller det karton du vil bruge til dit kort. De fleste kort
fremstilles i den størrelse der hedder C6. Når du vælger farven er
det en god ide både at tænke på den begivenhed kortet skal passe
til og samtidig forsøge at ramme farver der passer godt til motivet. |
 | Det største af motiverne limes nu direkte på kortet. Nogle sætter
motivet på med dobbeltklæbende
tape, andre foretrækker en limstift.
Selv foretrækker jeg smarte lim-pen,
som er lettere at styre og ikke sviner (den er især god til børn
også). |
 | Nu skal du så sætte 3D puder på bagsiden af det næst største af
motiverne. Disse puder findes i forskellige størrelser og det er
smagssag hvilke man foretrækker at bruge. Da jeg startede med at lave
3D kort brugte jeg 1,9 mm puder, men jeg syntes helt ærligt de er
tykke, og at resultatet bliver for klodset. I stedet skifter jeg i dag
lidt mellem 1,0
mm og 1,4 mm - alt efter hvad der passer bedst til motivet. |
 | Det kan være svært at vide hvor og hvordan puderne skal placeres,
men det finder du hurtigt ud af efterhånden. Placer ikke puderne helt
ud til kanten - ca. et par mm fra kanten giver det bedste
resultat. |
 | Når puderne er fordelt på bagsiden af motivet tages
beskyttelsesfolien af. Nogle gør det blot med fingrene, andre bruger
en pincet. |
 | Nu skal motivet så placeres ovenpå det motiv du har klistret fast
på kortet. Hold tungen lige i munden og placer det så nøjagtigt som
muligt. Hvis det bliver sat lidt skævt på, er det faktisk muligt at
fjerne det og sætte det rigtigt. |
 | Det samme gentager sig med resten af de lag dit motiv har. Motiverne
sættes på efter størrelse - altid det største først. |